Den pædagogiskpraktiske fortælling

En hård opstart på arbejdet. Jens er 16 år. Han er autist og udvilkingshæmmet, og har adfærdsproblemer. Det var mandag. Min første dag på et nyt job, og han var meget efter mig og ville tage fat i mig, kradse, slå og sparke og endda prøve at nikke mig skaller. Da vi spiste aftensmad blev jeg rigtig træt af Jens, da han blev ved med at sidde og række ud efter mig imens vi spiste. Han kunne ikke sidde ordentligt, og da jeg så bedte ham om at stille maden fra sig og går på værelet, kastede han sin tallerken efter mig. Han løb ned på sit værelse og kastede dernæst alt hans legetøj efter mig. Da han havde siddet på værelset i ca 10 min til pause. Kom Jens op til mig og sagde ”undskyld simon”. Han tog mig i hånden og ville have mig med ned på sit værelse. Jeg var lidt bekymret for om han ville slå eller sparke mig, men det han egentlig ville var at vise mig at han godt selv kunne rydde og og være sød. Dernæst gik vi sammen, tilbage til køkkenet hvor han blev guidet til at rydde op. Og derefter har han gerne ville have hjælp af mig og taget mig under armen når vi har gået ture. Da jeg gik hjem fra jobbet, var det med en glæde over at det jeg gjorde gav den ønskede effekt, og at han lærte at respektere mig, og fandt ud af at man sidder ordentlig når man spiser. 

En pædagogisk praksis-solskins-fortælling

Det er en varm sensommerdag i august. Jeg starter på mit nye job, i førskolegruppen. Da jeg kommer ind ad døren kender jeg de fleste af børnene i forvejen. Blandt alle børnene får jeg øjenkontakt med Emma. Hun har de varmeste hundeøjne, og det lækreste tykke, lange, brune hår.
Mine kollegaer Ulla og Hanne fortæller, at jeg nu også er voksen på stuen, og at jeg bestemmer lige så meget de gør. Emma kigger op på mig og smiler.

Da børnene skal ud på legepladsen, siger jeg til Emma at hun skal gøre sig færdig, og komme ud og få tøj på. Hun siger nej og smiler. Jeg holder ved og siger ”Jeg har bestemt, at du skal gå ud og tage tøj på nu”. Emma holder ved, og det ender med at Hanne må komme ind, og sige hun skal ud og have tøj.

Da vi kommer ud på legepladsen fortsætter Emma med at holde øje med mig. Da Emma kommer i konflikt med en af de andre børn omkring gyngen, bryder jeg ind og hjælper. Jeg høre Emmas side af historien, og jeg høre Nadjas side af historien. Jeg vurdere derefter at Nadja havde gyngen først. Emma bliver så frustreret over, at jeg tager Nadjas side, at hun smider sin sommerhat over hegnet, og smider sig ned på jorden i skrig og skrål.

Jeg fortæller Emma hvordan det hænger sammen. Jeg fortæller hende at, hun selv har valgt at smide sin sommerhat over hegnet, og vil gerne at jeg henter den til hende. Jeg siger den må ligge der ude lidt til Hanne kommer ud på legepladsen. Emma bliver sur og vred. Jeg fortæller hende at det er okay, at være vred men det er sådan tingene er.

Emma begynder at lege med de andre børn. Hun holder stadig øje med mig.  

Inden vi går ind fra legepladsen for at spise frugt, tager jeg Emma i hånden og fortæller hende at nu går vi sammen ud og henter hendes hat. Emma smiler…   

DKK - En pædagogisk praksis fortælling

Det var en varm sommerdag, i den børnehave hvor jeg var medhjælper. Jeg havde taget tingene fra tegnebordet, med ud til det af bordebænkesættene, der stod dejligt i skyggen af en hvid parasol. En gruppe piger sætter sig og tegner, og vi tøsesnakker og hygger. Bagved mig, står Simon. Han står, helt uden at sige noget, og rører rundt, med en skovl i en spand. Jeg er opmærksom på Simons "alene leg", men afventer og ser hvordan det udvikler sig, da han virker meget koncentreret. Da Simon har stået lidt for sig selv, siger han pludselig, ud i det blå, som fik han et spørgsmål af en, vi andre ikke kunne se: "Jeg laver mad…", op fulgt af en meget koncentreret konstatering, og rynke i panden: "Sovs!". Jeg spørger Simon, hvem han snakker til, men han bliver ligesom revet ud af øjeblikket og kigger på mig, som om han ikke aner hvad jeg snakker om. Jeg smiler lidt for mig selv, og lader Simon finde ind i sin lille verden igen, mens jeg stadig har et halvt øre på, om han genoptager legen. Nogle dage senere, da jeg snakker med pædagogen Hanne, fortæller hun, at Simon har en usynlig ven, Sibaduka, som han ofte snakker og leger med. Han deler kun Sibadukas eksistens med ganske få, og så vidt vides, er det kun hans forældre, bror, pædagogen Hanne og mig, der den dag i dag, er bevidst om at vi har været i Sibadukas selskab. 

DKK. En pædagogisk praksis fortælling.

Den følelsesorienterede fortælling.

Jeg er Pædagogmedhjælper I en Børnehave, for de børn der samles et år før de skal i skole. Kristian på 5 år, er en dreng der har det lidt svært med at omgås sine jævnaldrende og har svært ved at leve efter de normer der eksister i børnehaven. Han er konfliktsøgende, både hos de voksne og også hos de andre børn. Han har sin egen dagsorden og er meget svær at rokke, når han først har sat sig noget i hovedet.

I dette tilfælde har jeg gjort en ekstra indsats for at imødekomme ham og lære ham at kende, da jeg i denne tro, mente at jeg bedre kunne få en slags forståelse for hinanden. Kunne nå ham, når han ikke ville gøre det der blev sagt og hjælpe ham med at møde de andre børn, når de legede. Men Kristian krøb lidt mere ind under huden på mig. Jeg fik den grimme følelse af at ”ham magter jeg bare ikke”. Min professionalisme blev afløst af magtesløshed. Det hele mundede ud i, at jeg havde en episode med ham, hvor vi skulle ud på legepladsen og det ville han ikke. En simple ting skulle man tro, men efter denne dag, valgte jeg i sammen med de andre voksne, at de tog over og jeg fik lidt ro fra ham.

Jeg blev overvældet af skam. Hvorfor føler jeg mig magtesløs over for Kristian, var jeg ikke professionel nok? Hvad mon de andre voksne/pædagoger tænkte? Og hvordan mon Kristian havde det?

Besøg i Smølfeland

Vi har idag været på et inspireret besøg i en Vuggenstue, vi kom da de skulle til at starte deres morgensamling, vi var så heldige at vi fik lov til at være fluen på væggen.

Vi tog nogle billeder og observeret deres samling, da samlingen var færdig fik vi et lille interview 

med vores kontakt i vuggestuen, og fik derefter lov til at gå rundt og tage nogle billeder og se deres legeplads.

Efter besøget tog vi tilbage til skolen og reflekteret over vores besøg. til næste gang har vi bestemt os for at kigge de ældre studerendes blogs igennem for at få inspiration og ideer til vores fortælling.

Intro til DKK - En fortælling fra Gellerup

Eventyr fortælling fra DKK. Hvad er en god fortælling? - Til debat efterfølgende