Eventyr - 3 små uheld

Velkomst folder til Smølfeland

Vi er en vuggestue med børn i alderen 0-3 år. Vi ligger i udkanten af Randers med naturskønne områder og plads til udfoldelse. Vi har tre stuer, med plads til 40 børn i alt.

I vores institution er der en køkkendame ansat som hver dag står og laver varm og variete mad til børnene. Vores pedel er vores altmuligt mand, som kan hænge hylder op, vaske vores tøj og hjælpe hvor der er brug for det.
På Rød stue er der ansat en mandlig og kvindelig pædagog ansat samt en kvindeligmedhjælper. På Gulstue er der en mandelig og kvindelig pædagog ansat samt en mandelig medhjælper. På Grønstue er der en mandelig og kvindelig pædagog ansat samt en studerende. Vi sætter i vores institution vægt på at der er både mandelig og kvindelig rollemodeller. Det synes vi er en mangelvare i det pædagogiske fag. Vores leder hedder Allan, og har en mellemleder uddannelse indenfor forsvaret.

Vores målsætning er læring med udgangs punkt i de pædagogiske læreplaner. Vores værdiggrundlag er anerkendelse for det enkelte barn, hjælp til selv hjulpen hed og sundhed med fokus på hvad vores køkkendame servere hverdag.    

Vores hus er indrettet med 3 stuer og et stort fællesrum. Vi sætterfokus på at barnet har en stue de føler sig trygge ved og kan udfolde sig i. Vores køkken ligger centralt i huset samme med fællesrummet. Køkkenet er åbent, og indbyder til undring og nysgerrighed fra børnenes side. Vi har en gymnastisksal med mulighed for at fysiske udfoldelser, og udvikling af motorik og sanser. Når der skal ro på, og arbejdes i små grupper har vi vores grupperum med inspiration til leg og læring. Til hver stue er der et badeværelse med puslemuligheder samt et krybberum hvor børnene sover i institutionens barnevogne eller krybber. 

Udenfor har vi en dejlig stor og rummelig legeplads. Vores legeplads går hele vejen rundt om institutionen. På vores legeplads har vi et klatretårn med forskellige sværhedsgrader så der er udfordring og læring for alle børnene. Vi har en dejlig stor sandkasse hvor der bygges sandslotte og laves mange flotte sandkager. Vores gynger og cykler er det hel store hit, og noget alle børnene kan lide. I forlængelse af vores klatretårn er der en rutsjebane. Da vores legeplads ligger i naturskønneområder er der rig mulighed for at børnene kan lege mellem træer og tætte buske. De bruges især om sommeren til at opfinde deres eget universer i form af huler.

I Smølfeland ligger vi stor vægt på at der er plads til forskellighed både for børnene og for de ansatte. Der skal være plads til at lærer hele livet igennem. Både om hinanden og ikke mindst lærer om sig selv. Vi i vores personalegruppe er åbne og hjælpsomme, både overfor hinanden og overfor forældrene. Vi samarbejder på tværs af stuerne og lærer derved af hinanden. Vores forældre har stor betydning for vores dagligdag i Smølfeland. Vi lægger vægt på samarbejdet med forældrene og den kommunikationen der imødekommer denne.

Vores dagligdag starter kl. 6.30 hvor Smølfeland åbner. Her åbner vi fællesrummet og der bliver serveret morgenmad indtil klokken 7.30. Derefter går vi ud på hver vores stue. Når klokken bliver 9 bliver der holdt samling vi synger sange, laver rim og remser samt snakker om forskellige temaer. Der bliver serveret rugbrød med smør og lidt frugt som formiddagsmad. Frem til klokken 11 bliver der lavet forskellige aktiviteter på hver stue. Vi bestræber os på at lave noget forskelligt hver dag og bruge de mange dejlige faciliteter vi har. Kl. 11 bliver der serveret frokost som er en lun ret vores køkkendame har lavet. Omkring klokken 12 er det tid til en middagslur og børnene bliver puttet. Det er forskelligt hvor længe børnene sover, men kl. 14 bliver der servet eftermiddagsmad. Det består som regel af frugt og en knækbrød. Når klokken bliver 16 samles alle stuerne i fællesrummet til de sidste børn bliver hentet. K. 17 lukker Smølfeland. Dog kl. 16 om fredagen.

Vi glæder os til at byde dig og dit barn velkommen i vores institution.  

Rap

Viagogger i tror jeres frø den rocker, men det eneste vi hører er Johnnys høns der bokker   

Bloggen i bloggen vi troede i sku i jennumparkens Ghetto, men vi har hørt i brugte hele dagen i netto.

De kreative individer I tror i skal være pædagog i institution men hvordan skal det dog lykkes jer med fokus på al det motion  

Det er vores lille hemmelighed hvad er det i snakker om ? kender i ham Peter Fil han køre i Randers i sin lille røde bil !

Leg og pædagogik I går og tror er så vild da, men når det kommer til stykket er i ikke så swag som keld og hilda

Men skal vi kigge ind af, skal vi kigge på os selv, man skal ikke kaste med sten mod andre i et glas hus, når man os’ er der selv

Et lærerigt besøg

Det er mandag morgen, sol skinner og vi ankommer til Mælkevejens vuggestue. Vi parkerer bilen ude foran og bliver mødt af en kold brise. Bygningen ligner et parcelhus, hvor der efterfølgende er blevet bygget en parkerings plads. Vi åbner glasdøren, der som alle andre institutioner har to håndtag.  Da vi træder ind af døren, bliver vi mødt af noget, der mest af alt minder om et gammelt forsamlingshus. En duft af hjemmelavet leverpostej breder sig. Ovre i hjørnet står et akvariet i børnehøjde, med små farverige fisk og sugemaller. Over akvariet hænger en grøn lyskæde, der skaber en stemning af hygge og magi. Overfor akvariet hænger der plancher med billeder af børnene, der dokumenterer for arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Duften af den lune leverpostej drager os hen mod en mad ø, der står midt i rummet. Her er madmor i gang med dagens frokost i hendes lille hule. Pædagogen Jeanne kommer smilende hen imod os. Hun er imødekommende og giver os alle hånden. Jeanne er en åbensindet kvinde med et bredt smil og store glade øjne. Hun udstråler glæde, entusiasme og brænder uden tvivl for sit fag. Jeanne har lyst hår, briller, og er i 30erne.

          

Jeanne viser os rundt i huset. I midten af huset er mad øen, der lægger op til at børnene kan følge med, i madmors arbejde i køkkenet. Ud fra den kommer tre stuer og et fællesrum. Fællesrummet giver muligheder for kreativitet, leg og læring. Vi stopper ved garderoben der tilhører stuen Lillebjørn. Her hører Jeanne til. På væggen udenfor døren hænger en oversigt over de forskellige læreplaner. Vi kommer ind på stuen, hvor rummet udstråler en stor mængde læring. Stuen er gjort meget personlig, af ting børnene selv har været med til at lave.  Frem for os hænger der en klovn mellem et stort vinduesparti til venstre og to små vinduer til højre. Klovnen holder en masse forskellige farvede balloner. Hvert barn har deres egen ballon med et billede, deres navn og fødselsdag. På væggen til højre for ballonerne hænger der en række huse, som viser billeder af børnene og dem der bor i deres hjem. Disse huse bruges til at skabe tryghed og mindske savnet til dem der hjemme. Oven over husene hænger der en masse papirklip af forskellige figurer fra fortællinger, sange og rim og remser. Til venstre i rummet er der en hylde med forskellige farvede kufferter, som indeholder inspiration til pædagogerne om de forskellige læringstemaer. Til venstre for kufferterne er der en dør ud til krybberummet, hvor børnene sover til middag. Ned fra lamperne hænger der figurer i forskelige former og farver.  

I midten af rummet står et stort bord med stole omkring. På ryggen af hver stol er barnets navn og billede af barnet. For bordenden sidder en nystartet pædagogstuderende Mette, Jeanne sidder i den anden ende, børnene sidder på sine pladser og venter på samling og formiddagsmad. Vi bliver præsenteret for børnene og vi placere os, så vi kan observere dem, som en flue på væggen. Jeanne starter med dagens godmorgensang. 

Hun går rundt til hver barn, synger hvert barns navn, mens hun giver et blidt klem på skulderne. Jeanne kigger rundt på børnene og spørger hvem der mangler i dag. ”Rita mangler” siger et af børnene. Hun er en af de ældste piger på stuen, hun skal snart i børnehave. Ind af døren kommer Rita med hendes far. Mette tager imod hende og de vinker farvel til far. Rita sidder mut ved Mette, som giver hendes omsorg og tid til at komme med i samlingen.

Efterfølgende finder Jeanne kufferterne med inspiration til læring, hun tager en sørøverfigur frem og introducere ham som bondemanden Jens Hansen. Det reagere Rita på og siger ” Det er da en pirat”. ”Ja, men i dag er han en bondemand” siger Jeanne og så synger de sangen ”Jens Hansen har en bondegård”. Her finder hun på skift andre figurer frem fra kufferten som de synger om. Blandt andet grisen, koen, hesten og en traktor. Så kommer der rugbrød på bordet og hvert barn får tilbudt et stykke. Mens de spiser kigger de på ballonklovnen, deres navne, hvem er her, hvem er her ikke og ballonernes farver. Rita siger straks farven på hendes ballon.

Der er godt gang i snakken, der grines og hygges. Rita vil gerne synge ballonsangen. De synger om farverne på børnenes tøj, de bruger hele kroppen, da ballonen skal pustes op og da den springer.

Der kommer frugt på bordet og der spises igen. Jeanne snakker om farverne på frugterne. Da æblet bliver skåret over taler de om mængde og former. Et æble bliver pludselig til to stykker og to bliver til fire - vi kan se magien i børnenes øjne. Hun gør meget ud af at æblet ikke kun er rundt, men også kaldes en cirkel. Mette kommer med vand i små kander, så de kan hælde vand i deres glas med lidt hjælp.  

Samlingen er ved at være slut, og ind af døren kommer nu den sidste pædagog på stuen. Hun hedder Otelia. Vi kan tydeligt se i børnenes øjne at de er glade for at se hende. Otelia går rundt til hvert enkelt barn, siger godmorgen og giver en krammer.  Der hentes klude og børnene ved nu at de skal fra bordet og begynde at lege.

I dag er der ikke planlagt nogen aktiviteter, men da vejret er dejligt beslutter de sig for at gå ud på legepladsen. Vi bliver inviteret med der ud. Rita er den første der har fået sit tøj på, og vil gerne vise os rundt. Hun viser os skoven de har nede bagerst på legepladsen, hønsene som hun så godt kan lide at foder og samle æg fra. Til sidst viser hun os hvordan hun kan løbe ned af den lille bakke der er.
Vi smiler og siger farvel.    

Storms åbenbaring

Der var engang en dreng som hed Storm og han gik på tordenstuen. På Storms stue var der en medhjælper, der hed Ulla. Storm synes tit Ulla er sur. Storm har været på toilet og kalder på Ulla: ”Fæææærrdig”. Ulla kommer ind på toilettet, hendes mundvig hænger ned ad og siger til Storm: ”Er du ikke gammel nok til og tørre dig selv?”. Storm bliver ked af det, ”Ulla er dum” tænker han. Da Storm er færdig løber han fluks ind på stuen og sætter sig ned ved siden af hans gode ven Skyr, de sidder og fjoller lidt. Storm griber ud efter vandet, da han hælder op spilder han, og Ulla kommer hen og råber: ”Se nu der hvor du spilder, du har lavet en lille pyt. Det er fordi i sidder der og fjoller”. Efter de er færdige med at spise bliver de alle bedt om at gå ud og tage deres tøj. Da Storm tager sine sko på har han grisetærer. Ulla kommer ud i garderoben og kigger strengt ned på Storm og siger: ”Tag dog dine sko ordenligt på, du burde være gammel nok  til at se de vender forkert”.

Om aftenen lå Storm i sin seng og kunne ikke sove. Han tænkte at han aldrig nogensinde ville være ligesom Ulla.

Den næste morgen skulle Storm besøge Solstuen. Her tog pædagogen Toby godt imod ham.

Da Storm har været på toilettet råber han ”Fææææærdiiiig”. Toby kommer ind på toilettet og spørger venligt: ”Kan du selv eller skal jeg hjælpe dig?”. Storm vil meget gerne have hjælp, så Toby foreslår at de denne gang kan hjælpes ad, men næste gang skal han prøve selv først. Da Storm er færdig, løber han ind på stuen for at spise, han sætter sig ved siden af Rose. De begynder hurtigt at fjolle, igen i dag kommer Storm til at spilde. Toby kommer hen og siger: ”Sikke et rod i har lavet kan i lige finde noget papir og tørre op. Næste gang skal i prøve at koncentrere jer lidt mere”. De bliver alle bedt at om at gå ud og tage deres tøj på, solen den skinner og Storm bliver ivrig efter at komme ud. Han løber hen til døren, Toby kommer gående han smiler og siger: ”Hey Batman du har grisetær, ven dem lige om”. Storm smiler og sætter sig ned for at tage skoende ordenligt på.  

Da det bliver aften ligger Storm smilende i sin seng og tænker tilbage på sit besøg på solstrålen. Lige inden Storm falder i søvn tænker han: ”Når jeg bliver voksen vil jeg være pædagog som Toby". 

Præsentation af gruppe 4

1+2 brik

Et lærerigt besøg 

Det er mandag morgen sol skinner og vi ankommer til mælkevejens vuggestue. Vi parkere bilen ude foran og bliver mødt af en kold brise. Bygningen ligner et parcelhus, hvor der efterfølgende er blevet bygget en parkerings plads. Vi åbner glasdøren der som alle andre institutioner har to håndtag.  Da vi træder ind af døren bliver vi mødt af noget der mest af alt minder om et gammelt forsamlingshus.

En duft af hjemmelavet leverpostej bredder sig. Over i hjørnet står et akvarie i børnehøjde og med små farverige fisk og sugemaller. Ovenover akvariet hænger en grøn lyskæde, der skaber en stemning af hygge og magi. Overfor akvariet hænger der plancher med billeder af børnene, der dokumentere for arbejdet med de pædagogiske lære planer.

Duften af den lune leverpostej drager os hen mod en mad ø der står midt i rummet, hvor madmor er i gang med dagens frokost i hendes lille hule.

Pædagogen Jeanne kommer smilende hen imod os. Hun er imødekommende og giver os alle hånden. Jeanne er en åbensindet kvinde med et bredt smil og stor glade øjne. Hun udstråler glæde, entusiasme og brændte uden tvivl for sit fag. Jeanne har lysthår, briller, og er i 30’erne.           

Jeanne viser os rundt i huset. I midten af huset er mad øen, som lægger op til at børnene kan følge med i mad mors arbejde i køkkenet. Ud fra den kommer 3 stuer og et fællesrum. Fællesrummet giver muligheder for kreativitet, leg og læring.

Vi stopper ved garderoben der hører stuen ”Lille bjørn”. Her hører Jeanne til. På væggen udenfor døren hænger en oversigt over de forskellige læreplaner. Vi kommer ind på stuen hvor rummet udstråler en stor mængde læring. Stuen er gjort meget personlig af ting de selv har været med til at lave.  Frem for os hænger der en klovn mellem et stort vinduesparti til venstre og to små vinduer til højre. Klovnen holder en masse forskellig farvede balloner. Hvert barn har deres egen ballon med et billede, deres navn og fødselsdag.

På væggen til højre for ballonerne hænger der en række huse, som viser billeder af børnene og dem der bor i deres hjem. Disse huse bruges til at skabe tryghed og mindske savnet til dem der hjemme. Oven over husene hænger der en masse papirklip af forskellige figurer fra fortællinger, sange og rim og remser. Til venstre i rummet er der en hylde med forskellige farvede kufferter, som indeholder inspiration til pædagoger om de forskellige læringstemaer. Til venstre for kufferterne er der en dør ud til krybberummet hvor børnene sover til middag. Ned fra lamperne hænger der figurer i forskelige former og farver.   

I midten af rummet står et stort bord med stole omkring. På ryggen af hver stol er barnets navn og billede af barnet.

Den pædagogiskpraktiske fortælling

En hård opstart på arbejdet. Jens er 16 år. Han er autist og udvilkingshæmmet, og har adfærdsproblemer. Det var mandag. Min første dag på et nyt job, og han var meget efter mig og ville tage fat i mig, kradse, slå og sparke og endda prøve at nikke mig skaller. Da vi spiste aftensmad blev jeg rigtig træt af Jens, da han blev ved med at sidde og række ud efter mig imens vi spiste. Han kunne ikke sidde ordentligt, og da jeg så bedte ham om at stille maden fra sig og går på værelet, kastede han sin tallerken efter mig. Han løb ned på sit værelse og kastede dernæst alt hans legetøj efter mig. Da han havde siddet på værelset i ca 10 min til pause. Kom Jens op til mig og sagde ”undskyld simon”. Han tog mig i hånden og ville have mig med ned på sit værelse. Jeg var lidt bekymret for om han ville slå eller sparke mig, men det han egentlig ville var at vise mig at han godt selv kunne rydde og og være sød. Dernæst gik vi sammen, tilbage til køkkenet hvor han blev guidet til at rydde op. Og derefter har han gerne ville have hjælp af mig og taget mig under armen når vi har gået ture. Da jeg gik hjem fra jobbet, var det med en glæde over at det jeg gjorde gav den ønskede effekt, og at han lærte at respektere mig, og fandt ud af at man sidder ordentlig når man spiser. 

En pædagogisk praksis-solskins-fortælling

Det er en varm sensommerdag i august. Jeg starter på mit nye job, i førskolegruppen. Da jeg kommer ind ad døren kender jeg de fleste af børnene i forvejen. Blandt alle børnene får jeg øjenkontakt med Emma. Hun har de varmeste hundeøjne, og det lækreste tykke, lange, brune hår.
Mine kollegaer Ulla og Hanne fortæller, at jeg nu også er voksen på stuen, og at jeg bestemmer lige så meget de gør. Emma kigger op på mig og smiler.

Da børnene skal ud på legepladsen, siger jeg til Emma at hun skal gøre sig færdig, og komme ud og få tøj på. Hun siger nej og smiler. Jeg holder ved og siger ”Jeg har bestemt, at du skal gå ud og tage tøj på nu”. Emma holder ved, og det ender med at Hanne må komme ind, og sige hun skal ud og have tøj.

Da vi kommer ud på legepladsen fortsætter Emma med at holde øje med mig. Da Emma kommer i konflikt med en af de andre børn omkring gyngen, bryder jeg ind og hjælper. Jeg høre Emmas side af historien, og jeg høre Nadjas side af historien. Jeg vurdere derefter at Nadja havde gyngen først. Emma bliver så frustreret over, at jeg tager Nadjas side, at hun smider sin sommerhat over hegnet, og smider sig ned på jorden i skrig og skrål.

Jeg fortæller Emma hvordan det hænger sammen. Jeg fortæller hende at, hun selv har valgt at smide sin sommerhat over hegnet, og vil gerne at jeg henter den til hende. Jeg siger den må ligge der ude lidt til Hanne kommer ud på legepladsen. Emma bliver sur og vred. Jeg fortæller hende at det er okay, at være vred men det er sådan tingene er.

Emma begynder at lege med de andre børn. Hun holder stadig øje med mig.  

Inden vi går ind fra legepladsen for at spise frugt, tager jeg Emma i hånden og fortæller hende at nu går vi sammen ud og henter hendes hat. Emma smiler…